Formålet med Handicaprådets arbejde er endvidere:
§ 3 Handicaprådet skal høres om initiativer, som har betydning for personer med handicap.
Stk. 2. Handicaprådet kan tage spørgsmål af mere generel karakter op til drøftelse og komme med forslag til politiske og administrative initiativer.
Stk. 3. Handicaprådet kan kontakte andre handicapråd, organisationer mv.
Stk. 4. Handicaprådet skal medvirke til, at kommunens borgere med handicap løbende bliver orienteret om kommunale tiltag, der har betydning for dem.
Stk. 5. Handicaprådet skal afgive en årlig beretning om rådets arbejde og forslag til kommunalbestyrelsen/et stående udvalg.
Stk. 6. Handicaprådet mødes mindst 4 gange årligt fysisk eller via telefon-/videokonference.
Stk. 7. Handicaprådet kan ikke behandle spørgsmål om enkeltpersoners forholdt herunder ansøgningssager, personalesager eller konkrete klagesager.
Stk. 8. Handicaprådet har ingen beslutningskompetence.
§ 4 Handicaprådet består af 4 til 8 medlemmer:
Stk. 2. Der skal være et ligeligt antal medlemmer, som repræsenterer henholdsvis handicaporganisationer og kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen sørger for lighed ved at udpege det nødvendige antal kommunale repræsentanter.
Stk. 3. Handicaprådet tilstræbes sammensat således, at medlemmerne repræsenterer forskellige handicapgrupper og forskellige sektorer i kommunen, herunder både børn og voksne med handicap.
Stk. 4. Der udpeges op til 8 suppleanter for handicaprådet. Handicaporganisationer udpeger 2 til 4 suppleanter, og det samme gør kommunalbestyrelsen. Er det ikke muligt for handicaporganisationerne at få udpeget et tilstrækkeligt antal personlige suppleanter, kan suppleanten tillige være personlig suppleant for et andet medlem.
Stk. 5. Suppleanten for det enkelte medlem indtræder i Handicaprådet, når medlemmet ikke kan deltage. Såfremt et medlem af Handicaprådet udtræder inden udløbet af rådets funktionsperiode, indtræder suppleanten i Handicaprådet, og der udpeges en ny suppleant.
Stk. 6. Hvis et medlem eller suppleant af handicaprådet fraflytter kommunen inden udløbet af handicaprådets funktionsperiode, udtræder vedkommende af handicaprådet.
Stk. 7. Handicaprådets funktionsperiode følger den kommunale valgperiode, dog således at medlemmerne fungerer, indtil nye medlemmer er valgt.
Stk. 8. Medlemskab af handicaprådet er frivilligt og ulønnet.
§ 5 Kommunalbestyrelsen indkalder til det første møde efter kommunalvalget.
Stk. 2. Handicaprådet konstituerer sig selv med formand og næstformand.
Stk. 3. Handicaprådet fastsætter selv sin forretningsorden.
§ 6 Handicaprådet er organiseret under Udvalget for INUIT.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen stiller mødelokaler, kommunikationsudstyr, tolkning og oversættelse samt sekretærbistand til udsendelse af dagsordener, bilag og referater til rådighed for Handicaprådets møder.
§ 7 Referater af rådets møder sendes til Udvalg for INUIT til orientering.
Stk. 2. Forvaltning for INUIT sørger for, at relevante forvaltninger inddrages som opfølgning på Handicaprådets arbejde.
Stk. 3. Udvalg for INUIT indkalder til et årligt statusmøde med Handicaprådet.
§ 8 Handicaprådets medlemmer har tavshedspligt, hvis de i deres arbejde får kendskab til personsager, eller sager om offentlige anliggender, der betegnes som fortrolige.
Stk. 2. Tavshedspligten ophører ikke, når medlemmet udtræder af rådet.
§ 9 Handicaprådet høres forud for ændringer i vedtægterne.
§ 10 Vedtægterne for Handicaprådet træder i kraft efter godkendelse i kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Samtidig ophører vedtægt af 18. september 2019 om handicaprådet i Kommunen Qeqertalik
Vedtægten godkendt af kommunalbestyrelsen:
Kommune Qeqertalik, den 16-02-2023
Borgmester Ane Hansen