En skibsassistent tager sig af alt det praktiske arbejde om bord på skibet og arbejder både på dækket og i maskinrummet. Som skibsassistent hjælper du til med brovagt, maskinvagt, rorgænger, klargøring til og gennemførelse af lasteoperation. Du hjælper også til med opgaver som kranfører, med fortøjningsopgaver, vedligeholdelse af skibets hoved- og hjælpemaskiner, samt de øvrige mekaniske / tekniske systemer. Som skibsassistent deltager du i rengøring samt vedligeholdelse, og indgår i sikkerhedsbesætningen som f.eks. røgdykker.
• ansøgeren har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik ved folkeskolens 9. eller 10. klasseprøver eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve.
• i besiddelse af en lægeattest for søfarende og fiskere, der er gyldigt for den tjeneste, og skikket til udkig.
• fyldt 17 1/2 år, ELLER
• fyldt 16 år, der har indgået en uddannelsesaftale med et rederi over 20 BRT om uddannelsesforløbet
Gyldigt sundhedsbevis
For at kunne optages på uddannelsen, skal du have gyldigt sundhedsbevis uden begrænsning og være skikket til udkig. Du må heller ikke være farveblind.
Vil du søge uddannelse eller uddannelsesstøtte skal du søge online via den gule knap til selvbetjening ”Ansøg her” øverst på denne side. Vil du anvende selvbetjeningsløsningerne, skal du logge ind med dit personlige MitID.
Du skal bruge
- MitID
- Uddannelsespapirer (gælder ikke karakterbevis fra folkeskolen, hvis du er gået ud af folkeskolen efter 2007)
- Hvis du er i gang med folkeskolen, skal du bruge udskrift af dine seneste standpunktskarakterer.
Du skal ikke bruge
- dåbsattest
- bopælsattest
- Karakterbevis fra folkeskolen i Grønland (der ligger karakterer i den offentlige database fra omkring 2006 til i dag).
Bemærk
Mangler du et par karakterer, eller bestod du ikke folkeskolens afgangsprøve, da du gik i folkeskolen, tilbyder alle Majoriaq opkvalificeringsforløb.
Du kan få hjælp til din ansøgning ved dit lokale Majoriaq Center, de kan også hjælpe dig hvis du har brug for anden vejledning.
Du skal være opmærksom på, at du ikke nødvendigvis bliver tildelt et kollegieværelse. Hvis du ikke automatisk modtager et kollegieværelse, skal du søge på en særskilt ansøgning ved Majoriaq.
I særlige tilfælde kan du få udleveret en papirsansøgning hos dit lokale Majoriaq center. Kontakt dit lokale Majoriaq center, hvis du ikke kan søge online.
Det er uddannelsesinstitutionen der sagsbehandler dine ansøgninger, du vil få svar løbende. Er der mindre end 3 uger til studiestart og du mangler at modtage svar, bør du kontakte uddannelsesinstitutionen.
Uddannelsesstart
Uddannelsen starter løbende.
Udbyder
Grønlands Maritime Center
Økonomi
Du kan søge om at få uddannelsesstøtte under hele uddannelsen gennem Sullissivik.
Praktikforhold
Du skal ikke i praktik.
Fremtidsmuligheder/jobs
Du får mulighed for at arbejde indenfor marine og fiskeriindustrien.
Uddannelsen kvalificerer dig til flere videregående uddannelser.
Uddannelsesplan
https://maritim.gl/uddannelser/skibsassistentkursus-for-faglaerte/
Hvis du vil klage over sagsbehandlingen eller andet skal du kontakte skolen.