airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Kollegier ved Kollegieadministrationens Fælleskontor - KAF

Ansøg eller opsig her

Generelt 

Der findes kollegier i alle byer, der har en uddannelsesinstitution. Disse administreres direkte af uddannelsesinstitutionen.

Kollegierne i Nuuk administreres samlet af Kollegieadministrationens Fælleskontor med undtagelse af GUX- Midtgrønlands Gymnasiale Uddannelses kollegiemasse.

De øvrige kollegier administreres af en kollegieadministration, der udpeges af kollegiets ledelse. Kollegieadministrationen kan bestå af ledelsen eller ansatte på de uddannelsesinstitutioner, hvortil kollegieboligerne er tilknyttet.

De andre kollegier som ikke administreres ikke af KAF administreres som regel af uddannelsesinstitutionen, du kan se kontaktoplysningerne her.

 

Betingelser 

Skal du på uddannelse/skoleophold eller har du fået praktikplads i Nuuk, så skal du selv ansøge om kollegieplads ved KAF. Det gælder både erhvervsuddannelser og videregående uddannelser.

Du kan først søge om kollegieværelse, når du har modtaget et optagelsesbrev til din uddannelse fra din uddannelsesinstitution eller en skoleindkaldelse fra din brancheskole.

Du skal kunne fremvise overfor din kommende uddannelse eller skoleforløb, at der er tildelt et kollegieværelse i den periode du skal være i Nuuk, før skolen kan bevillige dig fx en rejse.

Udefrakommende uddannelsessøgende er prioriterede i forhold til Selvstyrets kollegieboliger. Herved forstås uddannelsessøgende, som i mindst 2 år forud for påbegyndelse af deres uddannelse har haft folkeregisteradresse uden for uddannelsesbyen.

Såfremt du er i huslejerestance til Kollegieadministrationens Fælleskontor, vil du ikke få tildelt et kollegieværelse før det skyldige beløb er betalt. Restance til KAF kan resultere i, at du gennem dit uddannelsessted må søge en bolig eller købe en returbillet til hjemkommunen.

Vær sikker på, at du har fået tildelt et kollegieværelse inden du ankommer til Nuuk. Ankommer du uden at have fået tildelt en bolig står du uden tag over hovedet.
Du skal også sikre dig, at du har fået bevilliget kollegiebolig til evt. familie der flytter med dig. KAF kan ikke garantere, at der vil være plads til at medtage børn eller samlever under dit uddannelsesophold.

Ved ankomst, skal du straks selv komme og hente værelsesnøglen ved KAF.
Vi skal gøre opmærksom på, at KAF intet ansvar har for elever, der kommer uden at have sikret sig en bolig.

Bemærk
Kollegieadministrationens Fælleskontor har intet ansvar for elever/studerende, der kommer uden at have sikret sig en bolig.

 

Husleje 

Den månedlige husleje udgør kr. 850,00 pr. voksen.

Huslejefritagelse
Er du omfattet af de grønlandske uddannelsesstøtteregler, og er du på skole- eller praktikophold i Grønland, tildeles du dækning af indkvarteringsudgiften svarende til prisen for en kollegiebolig, når skoleopholdet varer mindre end 6 måneder og du opretholder en selvstændig husstand, der kan dokumenteres med lejekontrakt.

Du skal søge om dette inden afrejsen fra hjembyen ved din uddannelsesinstitution.

 

Procedurer 

KAF sender en bekræftelse på, at du har fået et kollegieværelse direkte til dig.

Giv besked til KAF hvornår du ankommer til Nuuk, så dit værelse kan være indflytningsklar.
Der vil gå normalt 8 dage før man får svar.

Ved ankomst til Nuuk
Husk altid at medbringe KAFs telefonnummer og vagttelefonnummer.

Hvis du har yderligere spørgsmål omkring kollegieforhold i Nuuk kan du kontakte KAF.

 

Kollegiet 

Hvad enten du skal være her i kortere eller længere tid, vil kollegiet være en væsentlig del af dit liv, mens du er på uddannelse i Nuuk.

Er du hjemmefra for første gang, skal du både finde ud af at klare en masse praktiske ting og måske i højere grad end tidligere tage ansvar for dig selv.

På kollegiet vil du leve tæt med mange mennesker. Det kræver både åbenhed, hensyn og tolerance, til gengæld vil det blive udbytterigt for dig.

I samarbejde med personalet og de øvrige kollegianere kan du gøre kollegiet til et dejligt sted at bo i den periode du skal bo der.

Møbler
En kollegiebolig er som udgangspunkt umøbleret, hvis dit ophold varer mere end 10 måneder.
Varer dit ophold mindre end 10 måneder, vil kollegieboligen være møbleret.

Fællesvaskeri
Betaling for brug af vaskemaskiner.
• 1 vask koster kr. 10,00
• Brug af tørretumbler er gratis

Du skal bruge din Saltonøgle ved brug af vaskemaskiner. Du kan få den fyldt op ved henvendelse hos KAF. Til betaling kan du bruge følgende betalingskort: Akiliut, Dankort, Visakort & Mastercard.

Der er fællesvaskeri på følgende kollegier:
• Jern- & Metalkollegiet
• Maskinistkollegiet
• Lærlingekollegiet
• Hotel Nuuk
• Kujallerpaat 13, 15 & 17A/B
• Qattaaq
• Qaamiut
• Julemærkekollegiet
• Ukiivik

Saldo på vaskebrikken - Saltonøglen - ikke kan refunderes.

Forsikring
Du bedes bemærke, at Kollegieadministrationens Fælleskontors forsikring ikke dækker for tyveri eller brandskade for personlige effekter.

Det vil være en fordel, at du har din egen forsikring. Du kan eventuelt undersøge om du er dækket af dine forældres forsikring, mens du er under uddannelse eller selv tegne en forsikring.

Hjemrejse dag
Værelset skal være forladt senest kl. 10:00 ved hjemrejse dag.

Kontakt til KAF efter kl. 16
Vagtmobil efter kl. 16:00 - 55 77 90

 

Kollegier 

Ændring 

Skal du rejse fra Nuuk og stoppe din nuværende uddannelse? Eller skal du flytte til en anden kollegiebolig? Så skal du benytte blanketten ’Statusændring’.

Du skal udfylde skemaet og derefter sende den via mail til kafadm@kaf.gl

Hent blanketten Statusændring

Frister 

Kollegieansøgningen skal sendes til KAF senest 4 uger før uddannelsesstart.

 

Klage 

Afgørelser kan inden 2 uger fra afgørelsens eller beslutningens dato skriftligt påklages til Departement for Uddannelse, Kultur og Kirke.

 

Ilinniartut Ineqarfiisa Allaffeqarfiat
Kollegieadministrationens Fælleskontor

Jens Kreutzmannip Aqq. 8
Postboks 629
3900 Nuuk

Tlf.: +299 34 23 80
Fax: +299 32 50 63
Mail: kafadm@kaf.gl


Åbningstider:
Mandag, tirsdag & torsdag 11:30 - 15:30
Onsdag Lukket
Fredag 11:30 - 14:00