
Formand for Naalakkersuisut besøgte Kommune Qeqertalik I sidste uge besøgte Formand for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen Kommune Qeqertalik.
Besøget fandt sted i Qeqertarsuaq, hvor formanden mødtes med borgmester Simigaq Heilmann i kommunens mødesal. Under mødet blev der drøftet udviklingsmuligheder, mål og udfordringer for kommunens byer og bygder.
Om besøget udtalte borgmesteren: "Vi sætter stor pris på besøget. Det vigtigste budskab, jeg bragte frem under mødet, er, at alle byer og bygder har noget unikt at bidrage med. Vi kan bidrage til økonomien, hvis transporten bliver løst." I forbindelse med formandens besøg blev der også aflagt besøg hos private virksomheder, Arktisk Station samt boenhed for handicap Ikinngutit.