Jens Karl Broberg, født i Qeqertarsuaq den 28. juli 1954 – død i Qeqertarsuaq den 3. august 2025
1. EN UKLAR VEJ
GUDS VEJ
ET NYT ÅR
NU ER VI NÅET HERTIL.
7. NÅR HERREN KOMMER IGEN
JEG HAR OVERGIVET MIG
EFTER AT HAVE FUNDET HJEM TIL DIG
FORDI JEG ER DØBT.
Sådan begynder og afslutter han sit digt med melodi, et digt der ikke blot er populært langs kysten, men også værdsat og betydningsfuldt – et digt der rører os alle dybt.
Kommune Qeqertalik har mistet en helt særlig person. En mand, som – selvom han ikke blandede sig meget i andres liv – har givet os en stor åndelig arv i hele kysten.
Han har gennemlevet mange livsfaser og tilegnet sig forskellige uddannelser, og har efterladt os noget uforglemmeligt, som vi som grønlandsk samfund vil huske og lytte til i lang tid.
Han blev uddannet som telegrafist i Qaqortoq og arbejdede som telegrafist i både Qaqortoq og Nuuk. Med et glimt i øjet mindes han, hvordan telegrafstationen i hans fødeby Qeqertarsuaq blev lukket og flyttet, netop da han var færdiguddannet. Han var med til at starte STI, nu kaldet Majoriaq, i Qeqertarsuaq. I 1990’erne begyndte han på læreruddannelsen, men måtte desværre opgive den på grund af høretab, selvom han var meget engageret.
Han har også siddet som kommunalbestyrelsesmedlem for Atassut. Fra sin far Isajas Broberg lærte han at jage og ro i qajaq, noget han holdt meget af og dyrkede aktivt. Senere blev han medejer af en fiskerbåd.
Jens Karl Broberg har vist os, at et liv med sundhed og værdighed ikke nødvendigvis kræver stor kontakt med andre. Der er ingen tvivl om, at hans børn har videreført hans livsstil og selvstændighed. Hans største ønske var, at hans børn skulle få en uddannelse.
Han arbejdede også som stationsleder i flere byer, og afsluttede sin karriere i sin fødeby Qeqertarsuaq. Indtil sin død drev han Blue Water Qeqertarsuaq.
Han var ikke en mand, der søgte opmærksomhed, men han var helt særlig i sine interesser.
Han havde flere hytter langs kysten – uden tvivl steder han har besøgt og hvor han har genopladet energi i sit liv. I sin fritid nød han disse steder sammen med sin kone, børn og børnebørn – steder der gav ham ro og fordybelse. Når man trådte ind i en af hans hytter, blev man mødt af en følelse af velkomst og varme.
Han havde stor interesse for det grønlandske sprog og korrekt brug af stednavne – hans korrektioner vil blive savnet.
Han lærte sig selv at spille orgel og senere også at komponere musik.
Når han blev spurgt, om han var digter, svarede han: “Nej, jeg komponerer – men nogle gange dukker et digt op, måske kun én gang om året.”
Han huskede, hvordan han blev “skubbet mod sin orgel” – og sagde, at hvis han ikke skrev ned, når melodien kom, så glemte han den.
Der er ingen tvivl om, at han – ligesom vores kendte digtere og komponister – havde en indre evne, som han ikke kunne ignorere, og som han gjorde til virkelighed.
Hans mange digte og melodier bruges stadig i hele Grønland og Danmark af kor og sanggrupper, og vil blive husket i lang tid. Vi ved også, at han har komponeret melodier til digte skrevet af andre – digte vi ofte hører i medierne ved festlige lejligheder.
Hans mange værker – især de digte og melodier, der ikke er udgivet – er efterladt til hans kone og børn.
Jens Karl Broberg stiftede sanggruppen “Nikanaq”, og gennem mange år har han beriget os med smukke sange og digte, både til fest og hverdag – noget vi aldrig vil glemme.
Der er ingen tvivl om, at han med sine naturinspirerede digte og melodier har set frem til livets afslutning med ro og værdighed.
Jens Karl Broberg efterlader sig sin kone Hansigne, seks børn og ni børnebørn.
Æret være Jens Karl Brobergs minde.
På vegne af Kommune Qeqertalik
Borgmester Simigaq Heilmann