Mindetale for Piitannguaq Hendriksen
Piitannguaq blev født den 16. april 1935 i Attu i sin mors lille hus. Han var født uden for ægteskabet og var enebarn. Allerede fra barndommen har han uden tvivl oplevet svære tider, for da han kun var to år gammel, omkom hans onkel, som var fanger, og familien mistede dermed sin forsørger.
I 1937, da Piitannguaq var to år gammel, flyttede han til Aqisserniaq, som han siden har haft en stærk tilknytning til. Allerede som barn tog han stort ansvar i hjemmet og har sagt: "Da jeg kunne bære en åre, begyndte jeg at sejle med fladbundet robåd." Han blev en forsørger i hjemmet, blandt andet sammen med sin mor.
Piitannguaq var intelligent og arbejdsom fra barnsben, og han blev udvalgt til at tage uddannelse som kateket i Nuuk. Men dette blev afvist af hans onkel Emil Steenholdt, som sandsynligvis havde set hans evner som fanger og fisker. Han sagde til ham: "Jeg venter til du bliver konfirmeret, jeg skal have en båd og har brug for din hjælp." Desværre omkom Emil kort efter, og Piitannguaq mistede endnu en vigtig person i sit liv.
På trods af livets udfordringer voksede Piitannguaq op med kærlighed og god opdragelse fra sin mor. Han blev som ung tildelt forskellige ansvar af myndighederne. I 1958 blev han gift og fik et barn, og sammen med sin mor flyttede de til Attu. Her blev han, udover at være fisker og fanger, også betroet rollen som kommunefoged. Han varetog denne rolle i flere år, men trak sig frivilligt for at fokusere på sit erhverv. Kort tid efter blev han igen opfordret til at genoptage rollen som kommunefoged, hvilket han accepterede.
Selvom han var født uden for ægteskabet havde han et stærkt fundament fra sin mor, og fra midten af 1960’erne begyndte han at varetage administrative opgaver i kommunen, herunder lønudbetalinger og socialt arbejde. Fra 1977 til 2010 var han i 33 år medlem af domsmands og deltog aktivt i foreningsarbejde. I 1967 var han medstifter af foreningen "Iliveqarfilerisut", som stadig eksisterer, og han blev æresmedlem. Han var også aktiv i Attus ældreforening, indtil han i 2022 flyttede til plejehjemmet i Kangaatsiaq.
Piitannguaq, som var den ældste i Qeqertalik Kommune, blev i 2022 flyttet til plejehjemmet i Kangaatsiaq efter et betydeligt fysisk helbredstab. Her boede han indtil han gik bort en tirsdag nat.
Selvom Piitannguaq har mange mindeværdige sider – blandt andet hans glæde ved vinterfangst med hundeslæde – må vi sige, at med hans bortgang har vi mistet en venlig, inkluderende og engageret person, som har ydet en stor indsats i samfundet. Det er et tab, der ikke kan ignoreres.
Æret være Piitannguaq Hendriksens minde.
Piitannguaq efterlader sig sin søn Kaaleeraq, børnebørn, oldebørn og andre nære slægtninge. På vegne af Qeqertalik Kommune udtrykker vi vores dybfølte medfølelse.
Kommunalbestyrelsen i Qeqertalik Kommune