airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

4 more years

4. december 2023

Forlængelse af Servicekontrakt med Kommune Qeqertalik

Kommunalbestyrelsen godkendte den 26. oktober 2023 Servicekontrakten mellem Qeqertalik Business Council & Destination Diskobay og Kommune Qeqertalik, der kommer til at gælde for perioden 1. jan. 2024 til og med 31. december 2027.

Det betyder, at Erhvervsrådet kan fortsætte deres arbejde med erhvervs- og turismefremme i Qeqertalik-regionen i de næste fire år igen. I samme ombæring fik kommunalbestyrelsen også godkendt Erhvervsrådets nye Strategi for 2024-2027 samt Erhvervs- og Turismeplanen for 2024.

I tråd med de politiske ønsker i Kommune Qeqertalik om det samlede og øgede fokus på turisme- og erhvervsindsatserne fortsætter erhvervsrådet arbejdet med de mål for øje, at Qeqertalik skal være et godt sted at bo, drive erhverv og være turist i.

”Vi er glade for at se, at arbejdet med erhvervs- og turismefremme de sidste fire år har været tilfredsstillende for kommunen, så vil vi smøge ærmerne og se frem til de mange nye og spændende arbejdsopgaver vi har for de næste fire år” siger bestyrelsesformand for Qeqertalik Business Council A/S, Hanne Kristiansen.

Den nye strategi for 2024-2027 kommer med yderligere 29 nye handleplaner, udover de eksisterende første 42 der blev igangsat i perioden 2020-2023, emner der spænder lige fra omstrukturering af erhvervsindsatsen til geoturisme i kommunen.

Fokusområderne i den nye strategi har følgende overskrifter:
• Proaktivt startup rådgivning
• Specialiseret i finansieringsmuligheder
• Turistens oplagte valg
• Bæredygtighed

Servicekontrakten blev stadfæstet ved et møde mellem Qeqertalik Business Councils formand Hanne Kristiansen og Borgmester Ane Hansen til et møde i Kommune Qeqertalik fredag den 1. december 2023.

 

qbc.gl