Qeqertarsuaq museum fejring af byjubilæet.
Tilbageblik på ugens arrangementer afholdt af Qeqertarsuaqs museum i forbindelse med jubilæumsåret:
I anledning af jubilæumsåret fejrede vi grundlæggelsen af Qeqertarsuaq som by med en uges festligheder, der varede fra den 10. juli til den 16. juli 2023. Arrangementerne blev mødt med stor interesse og deltagelse fra mange interesserede borgere og besøgende.
På åbningsdagen, mandag, holdt jeg som museumsleder en tale, hvor jeg lykønskede mine medborgere og takkede de besøgende udefra, der var rejst for at deltage i festlighederne. Vi havde en kort præsentation af byens grundlægger, Svend Sandgreen, og hele dagen blev præget af løbende præsentationer om hans liv og virke.
Museet viste en kørende video om Svend Sandgreen på både grønlandsk og engelsk. Kl. 12 åbnede vi vores udstilling, der holdt åbent indtil kl. 17.00. Vi afholdte også en kaffemik udenfor museet kl. 13.00, hvor borgerne og hotellet donerede kager til arrangementet.
Musiker Brian Jensen spillede på sit keyboard og skabte en behagelig stemning.
Derudover solgte museets personale grillede pølser og saftevand. Om aftenen holdt vi museet åbent, hvor der blev afholdt taler, museumslederen holdt foredrag om , hvorfor der tidligere var frygt for borgerne fra Qeqertarsuaq. Der var også en præsentation om Nordgrønlands Landsfoged på dansk, afholdt af Jens Rosendahl, barnebarn af Ph. Rosendahl, hvor han fortalte om sin bedstefar og hans anekdoter.
Tirsdagen bød på buebeskydning og inuit fodbold i fodboldbanen, arrangeret i samarbejde med Qasigiannguit Museet og Foreningen Aarnuaq. Der var også andre lege i fodboldbanen.
Navngivningen for fodboldbanen var rørende, hvor Simigaq Heilmann takkede Jens & Augusta Salling for deres donation til byen.
Der blev også afholdt kaffemik, og borgmesteren og tidligere folkevalgte deltog i en sjov tovtrækningskonkurrence.
Onsdagen var en dag dedikeret til at vise genstande og levevis fra gamle tider udenfor museet. Qasigiannguits museum og Foreningen Aarnuaq fik borgerne til at deltage og vise, hvordan man tidligere levede på bopladserne, hvilket lykkedes godt.
Torsdagen var dedikeret til præsentation af gamle lege og muligheden for at prøve dem. Der var også håndværksboder udenfor museet, hvor børnene kunne lave legetøj fra gamle tider.
Fredagens planer blev ændret på grund af udsigt til regn. Vi tilpassede arrangementerne ved at ændre tidspunkt og sted.
Vi realiserede levendegørelsesprojektet om vores forfædres levevis i 1700-tallet, selvom det begyndte at regne. Ved sorte stranden ved floden skrabede nogle i sælskind , nogle hentede brænde, andre lavede mad, og der var byttehandel med en hvalfanger, der havde overvintret. Inde i teltet blev der spillet gode rollespil, hvor en bedstemor syede sammen med sit barnebarn og alle nød de stegte sæl kød fra bålet.
Vi er dybt taknemmelige for frivillige borgeres deltagelse selvom flere ville have været velkomne, og vi håber, at alle deltagende har fået en berigende oplevelse og viden om vores kultur.
Venlig hilsen
Linda G. Ostermann Museumsleder , Qeqertarsuaqs museum.