Det er planlagt at Asiaq indsamler data til brug for kortlægning (ajourføring) af Aasiaats Teknisk Grundkort.
Dataindsamlingen sker med Drone-fotografering fra luften over byen, over flere dage – dog KUN i perioder, hvor der ikke er planlagt anden flytrafik.
Dronebilleder vil indgå i en efterfølgende kortproduktion af en ”luftfoto-mosaik”, en højdemodel samt et ajourført teknisk grundkort. Kortene vil blive udstillet løbende i løbet af 2023/2024 - til frit brug for borgerne kortvisning.asiaq.gl
Udover indsamling af data til kortlægning, så vil Asiaq også gennemføre andre mindre opgaver til gavn for det Grønlandske samfund.
Har du spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte Asiaqs folk i Aasiaat når du møder dem – eller du kan skrive spørgsmål til Asiaq på asiaq@asiaq.gl