For børn i Qasigiannguit var der i dagene 27.-28. februar tilbud om en række aktiviteter i vinterferien. På formiddagene var der skindarbejde med vask og udspænding af skind i museets værksted B-18.
Eftermiddagene bød på leg i sne med mini-sneskulpturer, sneboldkast og kurelege på sælskind om mandagen, og om tirsdagen med bueskydning og arctic sport i idrætshallen og papirklip på biblioteket.
Aktiviteterne var velbesøgte.
Aktiviteterne var tilrettelagt af afdelinger under Timi Tarni, og arrangørerne havde lagt vægt på udeliv, kreativitet og kulturarv under årets overskrift ”min by min styrke”.
Vores by, natur og kultur og traditioner stiller en masse ressourcer til rådighed og f. eks. både sneskulpturer og papirklip styrker en gammel tradition for design og formgivning ved udskæring.
Det er ofte nævnt, hvordan skærmtid kan præge børns udvikling negativt – det gælder f.eks. også børns øjne, hvor megen skærmtid under det lange syn. Under udelivs aktiviteter vil børn automatisk sende blikket mod afstande og styrke det lange syn.
Vinterferietilbuddene var stort set holdt udgiftsneutrale ved at bruge allerede eksisterende materialer og tilrettelægge forløbene gennem omlagt arbejdstids for ansatte. Foreningen AARNUAT støttede med praktisk hjælp ved enkelte aktiviteter.
Timi tarni, Qasigiannguit
foto: Sofie Didriksen, 2023