airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Borgmesteren lykønskede to borgere i Kommune Qeqertalik som blev hædret i Maligassiuisut Show 2021.

9. november 2021

Der var to borgere fra Kommune Qeqertalik som fik pris til Maligassiuisut Show 2021, da man uddeler pris fra Grønlands Idrætsforbund og Elite Sport Greenland  til ildsjæle og forbilleder inden for idræt og sundhed  Fredag den 5. November 2021.

 

Pris modtager fra Timersoqatigiiffiit Kattuffiat, Grønlands Idrætsforbund:

  • Aasiaat Tae Kwondo ATK-92 træner Ole Kûitse. 

Overskriften lyder således:

”Årets træner 2021
har udmærket sig ved sin inddragende, sociale kompetencer og sin alsidige
kommunikation, der sikrer en udvikling af mange forskellige mennesker.
Vedkommende har et stort engagement og forståelse for at gode præstationer
kræver udvikling af det hele menneske, og at alle mennesker er forskellige. ” 
Bestyrelsesmedlem i Grønlands Idrætsforbund Michael Kleist overrækker prisen.


”Du er en person der formået at skabe fællesskaber på tværs af forskelligheder. Du laver et trygt rum for vores børn og unge, og den positive tolerante ånd spreder sig blandt dine omgivelser og smitter af på den gode måde. Den måde du deler din viden og din erfaring på, trods du løfter mange arrangementer alene er beundringsværdig. Tusind tak for din indsats og et stort tillykke!”Sådan sagde bestyrelsesmedlem Michael Kleist Grønlands Idrætsforbund.  

Tryk på link og se indslag om Ole Kûitse i youtube:

Årets træner

Pris modtager fra Paarisa: 

Vinderen af Årets aktive i samfundet er en ægte ildsjæl, som fremmer sunde, inkluderende fællesskaber for børn og unge med udgangspunkt i vores natur og kultur. 

  • Årets aktive i samfundet: Jens M. Larsen fra Attu. 

Paneeraq Olsen Naalakkersuisoq for børn, unge og familier står for overrækkelsen af pris. 

Teksten på indstillingen:



Jens M. Larsen er en ægte ildsjæl, der som foregangsmand i foreningen Arfeq-85 arbejder målrettet for at skabe masser af aktiviteter i løbet af året for børn og unge i Attu.

Mange af aktiviteterne tager udgangspunkt i natur og kultur. I løbet af året arrangerer Jens M. Larsen blandt andet ammassat- og ørredfangst for børn og unge, og han er med til at arrangere hundeslædevæddeløb.

Derudover står han for træning i bordtennis, fodbold og arctic sport.Jens M. Larsen viser, hvordan man som borger kan gøre en stor forskel i samfundet ved at medvirke til at skabe aktive, sunde og inkluderende fællesskaber for børn og unge.

Tryk på link for at se indslag i Maligassiuisut Show 2021 om Jens M. Larsen i youtube:
Årets Aktive i samfundet. 

Borgmester Ane Hansen`s lykønskning:



“Vi er stolte at 2 af vores borgere i Kommune Qeqertalik blev hædret med priser ved Maligassiuisoq Show 2021, det viser at der er meget stort bredde i idrætslivet og at man lægger vægt på fokus og koncentration i Kommune Qeqertalik, uanset om man bor i bygder eller byer.Modtagerne af priserne Jens M. Larsen Attu og Ole Kuitse stort tillykke med udvælgelsen af jer, og stort tak til jer, fordi i gennem fokusering på idræt holder aktiviteter for børn og unge, det betyder meget.” Sagde Ane Hansen Borgmester i Kommune Qeqertalik.

 

Prismodtagerne i Maligassiuisut Show 2021, Ole Kûitse og Jens M. Larsen vil også blive hædret i årets idrætsdag i Kommune Qeqertalik.

 

Sekretariatet INUA
Kommune Qeqertalik