Aasiaat 16. marts 2020
I Kommune Qeqertalik følger vi løbende udviklingen vedrørende COVID-19 (corona virus). Det første tilfælde er nu konstateret i Grønland og vi ser derfor behov for, at præcisere en række tiltag for at vi kan passe godt på hinanden og vores samfund.
Pas på del ældre og svage i samfundet.
ALLE besøg ved ældre og svage frarådes på det kraftigste, særligt ved beboere på kommunens alderdomshjem, men også ved ældre og svage i private hjem. Denne anbefaling skyldes den særlige risiko som gruppen er i ved smitte med COVID-19
Stop for kommunale rejser
Naalakkersuisut tilråder at man begrænser rejser mest muligt, derfor standser Kommune Qeqertalik nu ALLE kommunale rejser, både internt i kommunen, i Grønland og internationalt. Formålet med dette er både at begrænse smittespredning og for at passe på vores medarbejdere som vi er dybt afhængige af til at løse de samfundsnødvendige opgaver som kommunen løser. Ved tiltrædende medarbejdere vurderes det i direktionen hvorvidt tiltrædelsesrejse skal udskydes eller om medarbejderen skal i hjemmekarantæne ved tilflytning.
Karantænefaciliteter
Kommune Qeqertalik har sikret faciliteter i Aasiaat såfremt det skulle være nødvendigt, at sætte gennemrejsende i karantæne og kapaciteten kan løbende tilpasses hvis behovet stiger. Såfremt efterskoleelever på vej hjem måtte ønske, at gøre brug af dette står kommunen gerne til rådighed.
Arrangementer afholdt af foreninger
Kommunen tilråder, at grænserne for arrangementer overholdes og særligt ved arrangementer hvor en stor del af deltagerne er ældre, såsom bingo tilråder Kommune Qeqertalik, at man udviser ekstra opmærksomhed og for forsigtighedens skyld aflyser.
Kommune følger løbende udviklingen og har lagt planer for en lang række mulige udviklinger så vi er klar til at tilpasse vores retningslinjer hvis der bliver behov for det.
Personlig betjening ved kommunen
Sullissivik og socialfdelingen har fortsat åbent for personlig betjening for dem der ikke har mulighed for at komme på online eller via telefon, ellers indstiller vi at bruge telefonisk eller online henvendelse for dem der har mulighed for det.
Med venlig hilsen
Thomas Holm Jensen
Fungerende kommunaldirektør.