Hvad er MISI?
MISI er her for at støtte børn, forældre og fagfolk i at skabe trivsel og udvikling sammen.
Hvem er vi?
MISI (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) er et tværfagligt rådgivningsteam, der samarbejder med skoler, dagtilbud og familier for at styrke børns trivsel, udvikling og læring. MISI Qeqertalik varetager rådgivning om børn og unge fra 0-18 år. MISI består af pædagogiske konsulenter og psykologer. Man kan henvende sig både på grønlandsk, dansk og engelsk.
Vi arbejder med:
o Vurdering af børns udvikling
o Rådgivning til forældre, lærere og pædagogisk personale
o Forebyggende og inkluderende indsatser
Hvad kan du bruge os til?
Du kan kontakte MISI, når du har spørgsmål om et barns trivsel, udvikling, læring eller sociale samspil.
Vi kan hjælpe med:
o Observation og faglig sparring
o Pædagogisk psykologisk vurdering
o Rådgivning
o Samarbejde om støttende forløb
“Når vi samarbejder om barnets trivsel, skaber vi muligheder for udvikling.”
Hvordan arbejder vi?
Vi møder alle med respekt, nysgerrighed og faglighed. Vi tror på samarbejde og på, at forældre
og fagfolk kender barnet bedst.
Vores tilgang:
o Helhedsorienteret
o Dialogbaseret
o Børnecentreret
En henvendelse til MISI kan ske på baggrund af et barn, som f.eks. har udfordringer indenfor:
Trivsel
Måske oplever du, et barn som er trist, ensomt, bliver mobbet eller sørger over tabet af et nærtstående familiemedlem eller pga. forældrenes skilsmisse.
Adfærd
Måske oplever du, et barn som har svært ved krav og grænser, et barn som får raserianfald eller har andre adfærdsudfordringer.
Samspil
Måske oplever du, et barn som har udfordringer ved at være sammen med andre børn eller udfordringer ved at finde venner. Der kan også være tale om udfordringer i forhold til opdragelse, forældre-barn relationer, grænsesætning osv.
Udvikling
Måske oplever du, et barn som kan have nogle udviklingsmæssige udfordringer i forhold til andre børn på samme alder. Barnet kan f.eks. have sproglige-, motoriske- og/eller indlæringsudfordringer.
Qaammaavik
I Qaammaavik afdelingen har vi vores familieterapeuter og familievejledere, der sidder klar til åben anonym rådgivning hver onsdag i tidsrummet 13.00 – 15.00.
"Det er vigtigt for os i Qaammaavik Qeqertalik, at de borgere som henvender sig til os altid føler sig i trygge hænder, respekteret og godt mødt"
MISI og Qaammaavik Qeqertalik har åbent mandag til fredag i tidsrummet 09.00 til 15.00.
Man kan henvende sig ved at møde op i dette tidsrum eller via nedenstående kontaktmulighed.
Adresse:
MISI & Qaammaavik
Pujooriarfiup saqqaa 2A,
3950 Aasiaat.
Telefon: 38 73 22 og 38 73 17
Mail: MISI@qeqertalik.gl og qaammaavik@qeqertalik.gl