airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Konditor

Uddannelses ID: 232312
Ansøg her

Om uddannelsen 

En bager og konditor bager brød og kager. På uddannelsen lærer du at vurdere råvarer og at planlægge produktionen på arbejdspladsen. En vigtig del af faget går ud på at kunne fremstille et produkt, der tiltrækker kunderne.

Du lærer også om beregning af indkøb og salg. En bager/konditor kan arbejde i bagerier/bagerafdelinger eller konditorier. Der er også mulighed for at starte egen virksomhed.

Adgangskrav 

For at blive optaget på Bager og konditoruddannelsen på Inuili – Food College Greenland skal du have afsluttet folkeskolen i Grønland (eller i Danmark 9. klasse) med minimum karakter E/02 i fagene grønlandsk og matematik. Desuden skal du som udgangspunkt have fundet en praktikplads. Har du ikke en praktikplads kan vi hjælpe dig i gang i vores skolepraktikordning SKP. Alle ansøgere, der opfylder adgangskravene, er optaget på uddannelsen. Opfylder du ikke adgangskravene, kan der i særlige tilfælde optages på baggrund af en kompetencevurdering af dig.

Hvis du vil indsende din ansøgning digitalt (Hvis du har MitID) 

Vil du søge uddannelse eller uddannelsesstøtte skal du søge online via den gule knap til selvbetjening ”Ansøg her” øverst på denne side. Vil du anvende selvbetjeningsløsningerne, skal du logge ind med dit personlige MitID.

Du skal bruge

  • MitID
  • Uddannelsespapirer (gælder ikke karakterbevis fra folkeskolen, hvis du er gået ud af folkeskolen efter 2007)
  • Hvis du er i gang med folkeskolen, skal du bruge udskrift af dine seneste standpunktskarakterer.

Du skal ikke bruge

  • dåbsattest
  • bopælsattest
  • Karakterbevis fra folkeskolen i Grønland (der ligger karakterer i den offentlige database fra omkring 2006 til i dag).

Bemærk
Mangler du et par karakterer, eller bestod du ikke folkeskolens afgangsprøve, da du gik i folkeskolen, tilbyder alle Majoriaq opkvalificeringsforløb.

Du kan få hjælp til din ansøgning ved dit lokale Majoriaq Center, de kan også hjælpe dig hvis du har brug for anden vejledning.

Du skal være opmærksom på, at du ikke nødvendigvis bliver tildelt et kollegieværelse. Hvis du ikke automatisk modtager et kollegieværelse, skal du søge på en særskilt ansøgning ved Majoriaq.

Hvis du vil aflevere din ansøgning fysisk (Hvis du ikke har MitiD) 

I særlige tilfælde kan du få udleveret en papirsansøgning hos dit lokale Majoriaq center. Kontakt dit lokale Majoriaq center, hvis du ikke kan søge online.

Arbejdsgang for sagsbehandling 

Det er uddannelsesinstitutionen der sagsbehandler dine ansøgninger, du vil få svar løbende. Er der mindre end 3 uger til studiestart og du mangler at modtage svar, bør du kontakte uddannelsesinstitutionen.

Praktiske informationer 

Uddannelsesstart
Uddannelsen starter i august

Udbyder
Inuili

Økonomi
Du vil være på lærlingeløn, der er forskellige satser alt efter anciennitet, alder og tillæg.

Praktikforhold
Du skal som udgangspunkt have fundet en praktikplads som optagelseskrav.

Kvalifikationsniveau
Uddannelsen er placeret på niveau 3 i kvalifikationsrammen for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. Læs mere om Kvalifikationsniveauer for videregående voksenuddannelser.

Fremtidsmuligheder/jobs
Du får mulighed for at arbejde indenfor fødevareindustrien. Det er også muligt at starte sin egen virksomhed. 
Uddannelsen kvalificerer dig til flere videregående uddannelser.

Uddannelsesplan
https://inuili.gl/wp-content/uploads/2023/05/Lokal-uddannelsesplan-for-grundforloeb_Bagerkonditor.pdf

Klage 

Hvis du vil klage over sagsbehandlingen eller andet skal du kontakte skolen.

Inuili
Iisaap Aqqutaa B-738
Narsaq 3921
Postbox 123

E-Mail: inuili@inuili.gl
+299 66 13 13
https://inuili.gl