airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Gastronomassistent

Uddannelses ID: 232014
Ansøg her

Om uddannelsen 

En gastronom tilbereder mad og giver gæster og kunder en god oplevelse for sanserne.

På uddannelsen til gastronom lærer du at tilberede mad og sammensætte menuer til gæster. Du lærer også om fx gastronomi, råvarer, smag, indkøb og kundeservice og om godt samarbejde med kollegaer.

Gastronomer kan arbejde i restauranter, kantiner, smørrebrødsforretninger og i virksomheder, der leverer mad ud af huset (catering-firmaer). Nogle gastronomer starter egen virksomhed.

Adgangskrav 

For at blive optaget på uddannelse på Inuili – Food College Greenland skal du have afsluttet folkeskolen i Grønland (eller i Danmark 9. klasse) med minimum karakter E/02 i fagene grønlandsk og matematik. Desuden skal du som udgangspunkt have fundet en praktikplads. Har du ikke en praktikplads kan vi hjælpe dig i gang i vores skolepraktikordning SKP. 
Alle ansøgere, der opfylder adgangskravene, er optaget på uddannelsen. 

Opfylder du ikke adgangskravene, kan der i særlige tilfælde optages på baggrund af en kompetencevurdering af dig.

Hvis du vil indsende din ansøgning digitalt (Hvis du har MitID) 

Vil du søge uddannelse eller uddannelsesstøtte skal du søge online via den gule knap til selvbetjening ”Ansøg her” øverst på denne side. Vil du anvende selvbetjeningsløsningerne, skal du logge ind med dit personlige MitID.

Du skal bruge

  • MitID
  • Uddannelsespapirer (gælder ikke karakterbevis fra folkeskolen, hvis du er gået ud af folkeskolen efter 2007)
  • Hvis du er i gang med folkeskolen, skal du bruge udskrift af dine seneste standpunktskarakterer.

Du skal ikke bruge

  • dåbsattest
  • bopælsattest
  • Karakterbevis fra folkeskolen i Grønland (der ligger karakterer i den offentlige database fra omkring 2006 til i dag).

Bemærk
Mangler du et par karakterer, eller bestod du ikke folkeskolens afgangsprøve, da du gik i folkeskolen, tilbyder alle Majoriaq opkvalificeringsforløb.

Du kan få hjælp til din ansøgning ved dit lokale Majoriaq Center, de kan også hjælpe dig hvis du har brug for anden vejledning.

Du skal være opmærksom på, at du ikke nødvendigvis bliver tildelt et kollegieværelse. Hvis du ikke automatisk modtager et kollegieværelse, skal du søge på en særskilt ansøgning ved Majoriaq.

Hvis du vil aflevere din ansøgning fysisk (Hvis du ikke har MitiD) 

I særlige tilfælde kan du få udleveret en papirsansøgning hos dit lokale Majoriaq center. Kontakt dit lokale Majoriaq center, hvis du ikke kan søge online.

Arbejdsgang for sagsbehandling 

Det er uddannelsesinstitutionen der sagsbehandler dine ansøgninger, du vil få svar løbende. Er der mindre end 3 uger til studiestart og du mangler at modtage svar, bør du kontakte uddannelsesinstitutionen.

Praktiske informationer 

Uddannelsesstart
Uddannelsen starter løbende

Udbyder
Inuili

Økonomi
Du vil være på lærlingeløn, der er forskellige satser alt efter anciennitet, alder og tillæg.

Praktikforhold
Du skal som udgangspunkt have fundet en praktikplads som optagelseskrav.

Kvalifikationsniveau
Uddannelsen er placeret på niveau 3 i kvalifikationsrammen for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. Læs mere om Kvalifikationsniveauer for videregående voksenuddannelser.

Fremtidsmuligheder/jobs
Du får mulighed for at arbejde inden for fødevarer og restaurantbrancherne. Uddannelsen giver adgang til flere videregående uddannelser.

Uddannelsesplan
https://inuili.gl/wp-content/uploads/2023/05/Lokal-uddannelsesplan-for-grundforloeb_Gastronom.pdf

Klage 

Hvis du vil klage over sagsbehandlingen eller andet skal du kontakte skolen.

Inuili
Iisaap Aqqutaa B-738
Narsaq 3921
Postbox 123

E-Mail: inuili@inuili.gl
+299 66 13 13
https://inuili.gl