
Det er en stor glæde at kunne præsentere vores nye fagchef for Anlæg og Bygninger, Johan Frederik Zeeb, som startede den 1. september. Han er uddannet bygningskonstruktør og er desuden et velkendt ansigt, da han tidligere har været ansat under kommunen. Vi er glade for, at vi stadig har ham på holdet.
I sin nye rolle, som gælder for alle kommunens byer og bygder, vil han få det overordnede ansvar for planlægning og gennemførelse af bygge, anlægs og renoveringsprojekter, hvilket dækker alt fra kommunale bygninger og tekniske anlæg. Han skal stå for den daglige drift, det løbende vedligehold samt mindre reparationer af kommunens ejendomme. Det bliver desuden hans opgave at udarbejde og følge projektplaner, budgetter og tidsplaner, samtidig med at han sikrer den nødvendige lovlighed, kvalitet og sikkerhed i alle projekter.