Vores unikke grønlandske folkeskole spænder vidt fra fire elever i skolen i Igaliku til 1.200 elever på den nye skole i Nuuk. Det kræver særlige løsninger og et stærkt samarbejde. Begge dele har været i fokus for Kivitsisa et fælleskommunalt udviklingsarbejde i den grønlandske folkeskole. Med en bevilling på i alt 15 millioner kroner fra Hempel Fonden, A.P. Møller Fonden, Villum Fonden og Oak Foundation Denmark, de r hver har bidraget med 3,75 millioner kroner, sikres en stærk forankring og videre udvikling af Kivitsisa.