Kommune Qeqertalik sender herved arealreservation til byggefelterne i delområde 1000-C12, Sammiarneq, Aasiaat. Se vedlagte kortbilag.
Arealreservationen er gældende fra den 16-11-2022 til og med 16-11-2024.
Arealreservationen er gældende i op til 2 år. Dvs., at arealreservationen er gældende, indtil der foreligger et godkendt kommuneplantillæg. Herefter vil der kunne udstedes arealtildeling. Fristen for udnyttelse af arealtildelingen er 2 år og ved større bygge- eller anlægsprojekter kan den forlænges for 1 år ad gangen, såfremt bygge- eller anlægsprojektet m.v. er igangsat og der aktivt arbejdes på en udnyttelse af arealet.
Hotel SØMA skal nu udarbejde et kommuneplantillæg, der giver plangrundlag for udlægning af byggefelter for udvidelse af Hotel SØMA og til andre serviceerhvervsaktiviteter i delområde 1000-C12, Sammiarneq, Aasiaat. Kommuneplantillægget sendes i høring i minimum 6 uger og kan efterfølgende godkendes af Kommunalbestyrelsen, såfremt der ikke er indkommet væsentlige bemærkninger og indsigelser.
Arealreservationen er givet i henhold til Inatsisartutlov nr. 34 af 9. december 2015 om ændring af Inatsisartutlov om planlægning og arealanvendelse Landsplanredegørelse, reservation af arealer, mulighed for forlængelse af udnyttelsesfrist, offentliggørelse af ventelister, fjernelse af plan- og arealklagenævnet, m.v.).