Kære borgere i Kommune Qeqertalik; børn, ældre, handicappede og voksne. Tillykke med den første adventssøndag.
Vi glæder os allesammen til at fejre juletræstænding hvert år, fordi vi skal være sammen med vore børn i god stemning.
Men i år vil det være anderledes i forhold til forgangne år. Verdensomspændende virus, Covid-19, hærger. Hele verden er berørt af dette, herunder Grønland.
Vi er nødt til at være meget påpasselige, vi kan ikke længere samles i større mængder lige som i gamle dage, fordi der er indført restriktioner. En af restriktionerne er at der ikke må være mere end 250 mennesker i udendørs arrangementer. Der er sat begrænsninger. Vi skal undgå spredning og være påpasselige på grund af virusset.
Restriktioner om samling har ramt to byer i Kommune Qeqertalik; Aasiaat og Qasigiannguit. De resterende byer og vore bygder vil i dag tænde deres juletræer på traditionel vis.
Derfor har vi tænkt anderledes i de berørte byer i forbindelse med juletræstænding. Jeg håber at vore børn her i Aasiaat har lagt mærke til at Julemanden har arrangeret en bykørsel for at markere sin ankomst fra klokken tre, hvor han kørte rundt med brandbiler sammen med brandfolk og jeg skal meddele jer om at julegodter til børnene er allerede blevet fordelt henholdsvis til børneinstitutioner og folkeskoler.
Vi vil allesammen føle dette års juletid anderledes. Vi er vant til at glæde os til at gense vore familier, der bor i andre lande og som normalt tager hjem for at holde jul sammen med os.
Det vil være anderledes i år. Fordi vi kan ikke byde de udefrakommende personer velkommen med det samme, for at forebygge spredning af Covid-19. Udefrakommende personer, der tager til Grønland for at fejre jul, skal minimum være i karantæne i fem dage efter deres ankomst. De må hverken få besøg eller tage på besøg og de kan først gense deres familier, når de er blevet testet negativt for virusset.
Vi bruger julen til at samles som familier og besøger hinanden i god stemning. Vi kan allerede kunnet mærke at de udefrakommende ikke bare lige kan blande sig i disse forsamlinger, fordi vi alle skal være meget påpasselige.
Men vi håber på at virusset vil være ovre om meget kort tid.
Vi glæder os allesammen til at samles i god stemning som familie i juletid. Og vi husker alle de kære medborgere, der har mistet deres kæreste pårørende i løbet af året og savner dem. Vi husker jer meget i denne tid og har stort føler med jer. Livet går altid videre og jeg ønsker jer det bedste, selv om I føler jer at I gennemgår en tungsindig tid.
Vi er nu på vej ind til vintermørket, derfor kan vi alle blive berørt af det på forskellige vis.
Jeg har lagt mærke til noget helt anderledes i år her i Kommune Qeqertalik: at der bor flere og flere folk med gode hjerter og som gøre gode gerninger for andre mennesker. Disse gode gerninger har spredt sig også ud til vore bygder. Jeg har stort lagt mærke til at der findes gode hjertede mennesker har samlet penge ind til at hjælp mindre bemidlede personer og give gaver til vore ældre borgere.
Derfor vil jeg benytte denne lejlighed til at takke de gode hjertede, der har givet gode gerninger fra mit hjerte. Jeres gerninger betyder meget for os alle og varmer vore hjerter.
I ønskes alle en god og positiv juletid. Jeg ønsker jer alle god jul.
Endnu engang stort tillykke med den første adventssøndag.
Borgmester Ane Hansen.
Kommune Qeqertalik.