Naturressourcerådet i Attu, som består af lokale fiskere og fangere, gør en indsats for havmiljøet. De foretager observationer af naturen, foreslår forvaltningstiltag og bidrager samtidig til
forskningsarbejdet og sikrer lokalt medansvar.
Projektet er netop blevet nomineret til Nordisk Råds miljøpris 2018, hvor årets tema er initiativer, som beskytter livet i havet.
Vinderen af miljøprisen offentliggøres den 30. oktober 2018 i forbindelse med Nordisk Råds session i Oslo. Prisen er på 350.000 danske kroner.
Der er nomineret 10 initiativer til Nordisk Råds miljøpris 2018. Læs mere om de nominerede på Nordisk Råds hjemmeside.
For yderligere oplysninger, kontakt afdelingschef Karen A. Motzfeldt: karm@nanoq.gl eller tlf.: 346019
Kilde: https://naalakkersuisut.gl/da/Naalakkersuisut/Nyheder/2018/09/1109_norminering