Valglisten over stemmeberettigede i Kommune Qeqertalik, er offentlig tilgængelig den 27. og 28. marts 2018
Interesserede i alle byer og bygder i kommunen, kan se listen på Kommunekontoret Sullissivik.
Kommune Qeqertalik opfordrer især følgende til at sikre sig, om de står på valglisten:
- Studerende, som er flyttet tilbage til Grønland fra udlandet inden for de seneste seks måneder
- Borgere med dobbelt statsborgerskab
- Borgere, som er i tvivl, om de står på valglisten
Er du ved fejl ikke registreret på valglisten, kan du sende en skriftlig klage til valgbestyrelsen senest to hverdage efter offentliggørelsen af valglisten. Du sender klagen til: qeqertalik@qeqertalik.gl
Med håb om god valgdeltagelse
Valgbestyrelsen
Kommune Qeqertalik