Royal Arctic Line forsyner de fleste byer og bygder med gods. Det kan være alt lige fra køretøjer og møbler til dagligvarer.
Venter du gods eller skal du have fragtet noget gods med skibet, vil det være en god idé at undersøge Royal Arctic Lines mastersejlplaner, så du ikke kommer til at vente forgæves.
En mastersejlplan er en plan for, hvornår i løbet af året Royal Arctic Line forventer at ankomme til de enkelte byer og bygder. Royal Arctic Line har 2 mastersejlplaner:
• Masterplanen, hvor du kan se datoer for skibstrafikken over Atlanten og mellem byerne
• Bygdesejladsmasterplanen, hvor du kan se datoer for bygdetrafikken
Du kan finde årets mastersejlplaner på Royal Arctic Lines hjemmeside under fanebladet ”Sejlplaner”.