airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

AU i offentlig administration

Uddannelses ID: 359026
Ansøg her

Om uddannelsen 

Hjælp med at skabe den bedst mulige service til borgerne.
Synes du, det kunne være spændende at arbejde med administrative opgaver indenfor det politiske, juridiske og samfundsfaglige område? Så kunne akademiuddannelsen i Offentlig administration være den helt rigtige uddannelse for dig.


Hvorfor læse AU i Offentligt Administration?
Akademiuddannelsen i Offentlig administration er for dig, der synes, det er spændende at arbejde med sagsbehandling og problemstillinger i processen med at levere den best mulige service til borgerne.

På uddannelsen vil du lære om forskellige problemstillinger indenfor det forvaltningsmæssige område i kommuner, regioner og staten. Du bliver klogere på de politiske, juridiske, organisatoriske og økonomiske rammer, der gælder på forvaltningsområdet, lige som du vil lære at planlægge og koordinere indsatser og løse driftsopgaver.
Uddannelsen kan give adgang til relevante diplomuddannelser.

Hvordan foregår undervisningen?
Undervisningen på akademiuddannelsen i Offentlig administration er delt op i forskellige former for arbejde: konfrontationsundervisning, holdundervisning, forelæsninger, eksterne oplæg, skemalagt studietid, studietid, projekt- og gruppeopgaver, selvstudie og lektier m.m.
En del af uddannelsen består i en praktik, som kan tages i Grønland eller udlandet. Rejseomkostninger mm. bliver dækket til og fra uddannelsesinstitutionen og praktikpladsen, jf. gældende lovgivning.
Akademiuddannelsen i Offentlig administration klæder dig på til at arbejde med forvaltningsmæssige opgaver i kommuner, regioner og staten, både når det kommer til politik, jura, organisation og økonomi.

Du tilegner dig både konkrete værktøjer og lærer, hvordan du kan udvikle virksomheden i et mere langsigtet perspektiv. I din praktik får du mulighed for at prøve dine kompetencer og færdigheder af i praksis.

Du får følgende fag: Sagsbehandling, Økonomistyring i praksis, Borgerkommunikation, Organisation, Erhvervsøkonomisk metode og Digital service og innovation (Retningsgivende modul).

Adgangskrav 

Hvad kræver det at blive optaget AU i Offentlig Administration

For at blive optaget på AU i Offentlig administration skal du have gennemført en af følgende uddannelser:

• MERX II
• GUX Handel og økonomi eller lignende

Opfylder du ikke ovenstående adgangskrav, er det muligt at søge om realkompetencevurdering eller dispensation.
Fagene afsluttes med forskellige former for eksamen: mundtlig prøve, case-opgave, skriftlig prøve samt et skriftligt afgangsprojekt.


Hvis du vil indsende din ansøgning digitalt (Hvis du har MitID) 

Vil du søge uddannelse eller uddannelsesstøtte skal du søge online via den gule knap til selvbetjening ”Ansøg her” øverst på denne side. Vil du anvende selvbetjeningsløsningerne, skal du logge ind med dit personlige MitID.

Du skal bruge

• MitID
• Uddannelsespapirer (gælder ikke karakterbevis fra folkeskolen, hvis du er gået ud af folkeskolen efter 2007)
• Hvis du er i gang med folkeskolen, skal du bruge udskrift af dine seneste standpunktskarakterer.

Du skal ikke bruge

• dåbsattest
• bopælsattest
• Karakterbevis fra folkeskolen i Grønland (der ligger karakterer i den offentlige database fra omkring 2006 til i dag).

Bemærk
Mangler du et par karakterer, eller bestod du ikke folkeskolens afgangsprøve, da du gik i folkeskolen, tilbyder alle Majoriaq opkvalificeringsforløb.

Du kan få hjælp til din ansøgning ved dit lokale Majoriaq Center, de kan også hjælpe dig hvis du har brug for anden vejledning.

Du skal være opmærksom på, at du ikke nødvendigvis bliver tildelt et kollegieværelse. Hvis du ikke automatisk modtager et kollegieværelse, skal du søge på en særskilt ansøgning ved Majoriaq.

Hvis du vil aflevere din ansøgning fysisk (Hvis du ikke har MitID) 

I særlige tilfælde kan du få udleveret en papirsansøgning hos dit lokale Majoriaq center. Kontakt dit lokale Majoriaq center, hvis du ikke kan søge online.

Arbejdsgang for sagsbehandling 

Det er uddannelsesinstitutionen der sagsbehandler dine ansøgninger, du vil få svar løbende. Er der mindre end 3 uger til studiestart og du mangler at modtage svar, bør du kontakte uddannelsesinstitutionen.

Praktiske informationer 

Uddannelsesstart
Uddannelsen starter i august

Udbyder
Niuernermik Ilinniarfik/Grønlands handelsskole

Økonomi
Du kan søge om at få uddannelsesstøtte under hele uddannelsen gennem Sullissivik.
Du vil være på lærlingeløn når du er i praktik, der er forskellige satser alt efter anciennitet, alder og tillæg

Praktikforhold
Du skal som udgangspunkt have fundet en praktikplads som optagelseskrav

Kvalifikationsniveau
Uddannelsen er placeret på niveau 5 i kvalifikationsrammen for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. Læs mere om Kvalifikationsniveauer for videregående voksenuddannelser.

Fremtidsmuligheder/jobs
Du får mulighed for at arbejde indenfor kontor branchen.
Uddannelsen kvalificerer dig til flere videregående uddannelser

Uddannelsesplan
https://gbs.gl/wp-content/uploads/2024/01/Studieordning-AU-IHM.pdf

Klage 

Hvis du vil klage over sagsbehandlingen eller andet skal du kontakte skolen.

Niuernermik Ilinniarfik/Grønlands handelsskole

Aqqusinersuaq 18, 3900 Nuuk Greenland
+299 32 30 99
Postbox 1038
gbs@gbs.gl
https://gbs.gl