airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Nordatlantisk gymnasium (NGK)

Uddannelses ID: 110103
Ansøg her

Generelt 

Hvad er GUX?
Den gymnasiale uddannelse GUX er en boglig ungdomsuddannelse, som forbereder dig til videregående uddannelse. GUX udbydes i Aasiaat, Sisimiut, Nuuk og Qaqortoq samt online.

GUX omfatter 3-årige og 2-årige uddannelser samt enkeltfags- og suppleringskurser.


Hvorfor vælge GUX?
GUX udbyder mange forskellige studieretninger, der er tilpasset dine interesser og dine ambitioner om videre uddannelse.
En spændende uddannelse er vejen frem: Du får langt flere jobmuligheder. Flere og flere job kræver, at du har en uddannelse.
Du får mulighed for højere løn. Du kommer til at gennemgå en stor faglig udvikling, men også i høj grad en personlig og social udvikling.

Hvad er en studieretning?
En studieretning er en pakke af fag inden for et bestemt område. Du kan eksempelvis vælge en studieretning
med mange kreative fag som musik og billedkunst.

Fagenes niveauer
Fagene udbydes på forskellige niveauer, nemlig A, B og C. Fag på A-niveau er de højeste og fag på C-niveau er de laveste.

Om uddannelsen 

Nordatlantisk Gymnasieklasse er et unikt tilbud til elever fra Danmark, Færøerne, Island og Grønland, som er interesserede i at opleve hele Nordatlanten, imens de tager en almen studentereksamen (STX).
Nordatlantisk Gymnasieklasse består af elever fra de fire nordatlantiske lande, som skal gå i klassen sammen i tre år.
NGK har sin helt egen naturvidenskabelige studieretning med fagene bioteknologi, arktisk teknologi, matematik og fysik.
Som elev i NGK vil du gå i 1.g i Danmark på Gribskov Gymnasium. Første semester i 2.g forgår på Færøerne på Miðnám á Kambsdali og andet semester foregår i Island på Verzlunarskoli. I 3.g afslutter man sin STX i Grønland på GUX Sisimiut.

Når NGK klassen er på gymnasium i det land, som du kommer fra, kan du bo hjemme, hvis du bor i nærheden af det pågældende gymnasium.
I 1.g vil du - hvis du ikke bor i nærheden af Gribskov Gymnasium - bo i ungdomsboliger kaldet Studiebyen lige ved siden af gymnasiet. I tilknytning til ungdomsboligerne vil der være en kontaktperson, der sørger for at skabe gode sociale rammer for dig og dine kammerater og hjælper til med de udfordringer, der er i at bo hjemmefra. Der er ligeledes en voksen tilstede i weekenderne, der faciliteter aktiviteter for eleverne.
I 2.g, hvor du først er på Færøerne og derefter i Island, vil du blive indkvarteret hos private værtsfamilier.
I 3.g, hvor du er i Grønland, vil du bo i kollegielignende bolig.

Studieretningsfag 

I NGK får du en almen studentereksamen (STX) med fagene:
Bioteknologi A
Arktisk Teknologi C
Matematik A
Fysik B
Almen Sprogforståelse
Naturvidenskabeligt grundforløb
Dansk A
Historie A
Engelsk B
Idræt C
Samfundsfag C
Oldtidskundskab C
Religion C
Mediefag C
Kulturfag C


De færøske, islandske og grønlandske elever har alle modersmålsundervisning Færøsk A, Islandsk A, Grønlandsk A. Danske elever skal vælge mellem Fransk B, Tysk B og Grønlandsk A.


Adgangskrav 

Elever fra Færøerne, Island og Grønland søger om optagelse ved at sende en motiveret ansøgning på mail til: post@gribskovgymnasium.dk

Gymnasiet du vælger som førsteprioritet i din ansøgning, vil vurdere om du behandles via:

• retskrav
• dispensation
• optagelsesprøve

Hvad er retskravet?
Hvis du opfylder følgende, så har du et retskrav på at blive optaget. Det vil sige, at du er garanteret optag:

• mindst har opnået karakteren E i projektopgaven
• mindst har opnået karakteren E i alle dine afsluttende standpunktskarakterer i 10. klasse
• mindst har opnået karakteren E i alle dine afsluttende obligatoriske prøver

Hvad er dispensation til retskravet?
Du har gode FA prøvekarakterer i fag som grønlandsk, dansk, engelsk og matematik, men du har en eller to FA prøvekarakterer som IKKE er bestået. I denne situation KAN rektor give dispensation for, at du ikke opfylder retskravet og optage dig. Du skal vedlægge personlig eller faglig begrundelse, hvis du ønsker at gymnasiet skal dispensere til retskravet.

Hvad er optagelsesprøve?
Optagelsesprøven bliver afholdt i april måned og er en multiple choice test i fagene grønlandsk, dansk, engelsk, matematik, naturfag og samfundsfag. Prøven tager 1 time. Optagelsesprøven kan tidligst tages foråret efter man har afsluttet folke¬skolen. Optagelsesprøverne foregår i Majoriaq, i bygdernes skoler og i De Grønlandske Huse for ansøgere fra Danmark. Ansøgere der består optagelsesprøven, er ikke sikret optag, men optages afhængigt af skolernes kapacitet.

Hvis du vil indsende din ansøgning digitalt (Hvis du har MitID) 

Vil du søge uddannelse eller uddannelsesstøtte skal du søge online via den gule knap til selvbetjening ”Ansøg her” øverst på denne side. Vil du anvende selvbetjeningsløsningerne, skal du logge ind med dit personlige MitID.

Du skal bruge

• MitID
• Uddannelsespapirer (gælder ikke karakterbevis fra folkeskolen, hvis du er gået ud af folkeskolen efter 2007)
• Hvis du er i gang med folkeskolen, skal du bruge udskrift af dine seneste standpunktskarakterer.

Du skal ikke bruge

• dåbsattest
• bopælsattest
• Karakterbevis fra folkeskolen i Grønland (der ligger karakterer i den offentlige database fra omkring 2006 til i dag).

Bemærk
Mangler du et par karakterer, eller bestod du ikke folkeskolens afgangsprøve, da du gik i folkeskolen, tilbyder alle Majoriaq opkvalificeringsforløb.

Du kan få hjælp til din ansøgning ved dit lokale Majoriaq Center, de kan også hjælpe dig hvis du har brug for anden vejledning.

Du skal være opmærksom på, at du ikke nødvendigvis bliver tildelt et kollegieværelse. Hvis du ikke automatisk modtager et kollegieværelse, skal du søge på en særskilt ansøgning ved Majoriaq.

Hvis du vil aflevere din ansøgning fysisk (Hvis du ikke har MitID) 

Elever fra Færøerne, Island og Grønland søger om optagelse ved at sende en motiveret ansøgning på mail til: post@gribskovgymnasium.dk

Arbejdsgang for sagsbehandling 

Det er uddannelsesinstitutionen der sagsbehandler dine ansøgninger, du vil få svar løbende. Er der mindre end 3 uger til studiestart og du mangler at modtage svar, bør du kontakte uddannelsesinstitutionen.

Praktiske informationer 

Uddannelsesstart
Uddannelsen starter i august

Udbyder
Nordatlantisk Gymnasium (NGK)

Stipendium:
Der ydes stipendium efter grønlandske uddannelsesstøtteregler til uddannelsessøgende under 20 år, uanset hvilket land de befinder sig i, jf. § 12, stk. 1, nr. 6 i Selvstyrets bekendtgørelsenr. 9 af 19. juli 2017 om uddannelsesstøtte:
§ 12. Der ydes stipendium, efter takster fastsat i finansloven, til:
...
6) Uddannelsessøgende, der er under 20 år, på gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser
i Danmark.
Af finansloven fremgår følgende:
4.800 kr. til uddannelsessøgende i Danmark under 20 år på studieforberedende uddannelse eller erhvervsuddannelse i Danmark. Når de uddannelsessøgende fylder 20 år, skal de ansøge om stipendium efter danske uddannelsesstøtteregler, uanset om de befinder sig i Danmark, på Færøerne, Island eller Grønland på det pågældende tidspunkt.

Udlandstillæg:
Udlandstillæg er kun til uddannelsessøgende uden for Grønland og Danmark. Idet eleverne på NGK er indskrevet på en dansk studieforberedende uddannelse gennem hele forløbet, kan de ikke modtage udlandstillæg.

Særydelser
Særydelser efter kapitel 6 i Selvstyrets bekendtgørelse nr. 9 af 19. juli 2017 om uddannelsesstøtte ydes, ligesom hvis den uddannelsessøgende er optaget på en dansk studieforberedende uddannelse, hvor hele forløbet foregår i Danmark. Herunder kan eksempelvis nævnes rejser i forbindelse med uddannelsens start og afslutning, jf. uddannelsesstøttebekendtgørelsens § 35, årlige feriefrirejser jf. § 39 mv.

Rejser mellem de forskellige lande
Den uddannelsessøgende er berettiget til rejser i forbindelse med skiftene mellem de forskellige lande. Dette fremgår af uddannelsesstøttebekendtgørelsens § 35, stk. 4:
”Der ydes frirejse til skift mellem ophold på forskellige uddannelsesinstitutioner, skole og praktikperioder og skift mellem forskellige praktikpladser, når tilrettelæggelsen af uddannelsen nødvendiggør dette, og skiftet er skriftligt godkendt af en vejleder.”

Økonomi
Du kan søge om at få uddannelsesstøtte under hele uddannelsen gennem Sullissivik.

Kvalifikationsniveau
Uddannelsen er placeret på niveau 3 i kvalifikationsrammen for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. Læs mere om Kvalifikationsniveauer for videregående voksenuddannelser.

Fremtidsmuligheder/jobs
Uddannelsen forbereder dig til flere videregående uddannelser.

Uddannelsesplan
https://nordatlantisk.dk/

Klage 

Hvis du vil klage over sagsbehandlingen eller andet skal du kontakte skolen.

De Grønlandske Huse i Danmark

København (international vejledning)
www.sumut.dk

Odense
www.dgh-odense.dk

Aarhus
www.groenlandskehus.dk

Aalborg
dgh-aalborg.dk

 

GUX - Sisimiut

Adammip aqq. 2 

Box 1001

3911 Sisimiut

 

Tlf. +299 86 16 00 (mandag – fredag 08:00 – 16:00)

E-mail: si@kti.gl