airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Se din restance til det offentlige

Hent din kontoudtog

Generelt 

Inddrivelsesafdelingen er den offentlige instans, der står for at inddrive penge fra personer og firmaer, der har gæld til offentlige myndigheder.

Offentlige myndigheder kan f.eks. være:
  • Selvstyret med underliggende institutioner og f.eks. INI og Nukissiorfiit
  • Kommunerne
  • Lande, som Grønland har aftaler med om at inddrive gæld, f.eks. skatter, afgifter og børnebidrag


Inddrivelsesafdelingen står for at inddrive en række forskellige typer af offentlig gæld.

Der er desuden enkelte tilfælde, hvor Inddrivelsesafdelingen kan hjælpe med at inddrive privat gæld. Det drejer sig om situationer, hvor en person mangler at betale ægtefælle- og børnebidrag, ud over det normale bidrag.

 

Du kan hente 3 forskellige kontoudtog:

  • AKI – Inddrivelsens kontoudtog
  • SEL – Skattestyrelsens kontoudtog
  • SEL – Den centrale Regnskabsafdelings kontoudtog

 

Offentlig gæld 

Offentlig gæld kan f.eks. være:

  • Skatter og afgifter
  • Bidragsgæld
  • Uddannelsesgæld
  • Bolig- og erhvervslån
  • Husleje
  • El, vand og renovation
  • Daginstitutionsgæld
  • Nordiske restancer – f. eks. underholdsbidrag og skatter

I min skat kan du hente kontoudtog over din restance til det offentlige.

Se vejledningen her

Du kan også få et aktuelt kontoudtog ved at henvende dig til Inddrivelsesafdelingen.

Ægtefælle og børnebidrag 

Hvis du i forbindelse med en skilsmisse har fået fastsat et ægtefællebidrag, eller hvis der er fastsat et forhøjet børnebidrag, kan du få inddrevet bidragene af Inddrivelsesafdelingen, hvis den bidragspligtige ikke betaler bidragene frivilligt.

Betaler bidragspligtige ikke bidragene senest på forfaldsdagen, kan du dagen efter henvende dig til Inddrivelsesafdelingen og anmode om at få det skyldige beløb inddrevet. Når du henvender dig til Inddrivelsesafdelingen, skal du huske at medbringe din bidragsresolution.

Bemærk
Det er meget vigtigt, at du henvender dig til Inddrivelsesafdelingen inden for 1 år efter at bidraget skulle have været betalt. Hvis der er gået mere end 1 år kan bidraget ikke inddrives ved løntilbageholdelse og det forringer væsentligt din mulighed for at få dine penge.

Du får først dine bidrag udbetalt, når Inddrivelsesafdelingen har fået inddrevet dem hos den bidragspligtige.

Klage 

Hvis du bliver kontaktet af Inddrivelsesafdelingen om en gæld til det offentlige, du ikke mener du har, kan Inddrivelsesafdelingen anmode dig om at tage det op med din kreditor, f.eks. den kommune eller Selvstyreenhed, der mener at du skylder dem penge.

Er Inddrivelsesafdelingen allerede i gang med at tilbageholde dele af din løn, er du velkommen til at kontakte Inddrivelsen for at få en aftale. Hvis Inddrivelsen har foretaget modregning på dine restancer og du ikke er enig i modregningen kan du kontakte Inddrivelsen.

Bemærk
Har du spørgsmål til, indsigelser mod eller klager over enten konkrete inddrivelsesskridt eller sagsbehandlingen i øvrigt, kan du altid henvende dig til Inddrivelsesafdelingen. De har pligt til at behandle din sag så hurtigt som muligt, ligesom de også har pligt til at vejlede dig om, hvordan du skal forholde dig og hvilken klage muligheder der er.

 

Vedrørende kontoudtog AKI – Inddrivelsens kontoudtog kontakt;
Skattestyrelsen,
Inddrivelsesafdeling
Postboks 1605
3900 Nuuk
Telefon: (+299) 34 60 85
E-mail: inddrivelse@nanoq.gl
Hjemmeside: www.aka.gl

Vedrørende kontoudtog SEL – Skattestyrelsens kontoudtog kontakt;
Skattestyrelsen,
Regnskab og afgifter
Postboks 1605
3900 Nuuk
Telefon: (+299) 34 34 60 84
E-mail: skatregnskab@nanoq.gl
Hjemmeside: www.aka.gl

Vedrørende kontoudtog SEL – Den centrale Regnskabsafdeling kontakt;
Den centrale Regnskabsafdeling,
Debitorbogholderi
Postboks 1039
3900 Nuuk
Telefon: (+299) 34 51 81
E-mail: debitor@nanoq.gl
Hjemmeside: www.asa.gl