Eqqumiitsuliornermut Aningaasaateqarfik (Grønlands Kunstfond) støtter kunstlivet i Grønland og giver derfor mulighed for kunstnere fastboende i Grønland, at søge om midler, der skal sikre kunstnerens udførelse af sit projekt.
Grønlands Kunstfond har to tilskudsformer:
- kunstneriske arbejdslegater
- kunstneriske tilskud.
Arbejdslegater
De kunstneriske arbejdslegater uddeles primært til professionelle udøvende kunstnere. Det er også muligt for lovende kunstnere, der ønsker at realisere deres værk, at søge om arbejdslegater.
For at søge om arbejdslegater, skal du have fast bopæl i Grønland, og beskæftige dig med én eller flere af disse kunstarter:
- arkitektur
- billedkunst
- film
- kunstnerisk håndværk og design
- litteratur
- musik
- scenekunst
Du kan læse om retningslinjer for ansøgning her.
Arbejdslegaterne tildeles á 26.000 kr. pr. måned.
Når du skal vælge en tilskudsform du vil søge til, kan du læse nærmere her på tilskudsformer om tilskud og derefter vælge den rigtige ansøgningsskema i ansøgningssystemet.
Vil du søge om arbejdslegater, skal du sende den udfyldte ansøgningsskema sammen med nødvendige bilag.
Nødvendige bilag er:
- projektbeskrivelse
- projektdeltageroplysninger (CV)
- aftaler
- Eventuelt med flere bilag hvis det er meget vigtigt for projektet.
Ansøgninger til Eqqumiitsuliornermut Aningaasaateqarfik (Grønlands Kunstfond) sendes via Sullissivik. Du får tilsendt en kvittering, når du har indsendt ansøgningen.
Grønlands Kunstfonden registrerer oplysninger om dig for at kunne oprette dig som ansøger. De oplysninger du angiver er nødvendige for at behandle din ansøgning og for at kunne komme i kontakt med dig løbende.
Du skal erklære på ansøgningstidspunktet, at du har fast bopæl i Grønland.
For ansøgning om kunstneriske arbejdslegater under legatperioden skal du dokumentere for at du ikke modtager fuldtidslønindkomst eller andre offentlige midler.
Gode råd hvordan du udarbejder en god ansøgning:
Hold din ansøgning til projektet meget kort og præcis. Hvis du søger om tilskud, er det meget vigtigt, at Grønlands Kunstfonden ud fra din korte beskrivelse, kan få en fuld forståelse for, hvad projektet går ud på og hvorfor projektet er vigtigt.
Du skal klart og præcist beskrive hvad fondens tilskud vil gå til, samt hvor meget tilskud der er tale om. Hvis projektet er meget stort, så kan det være, at der skal tilskud fra flere fonde. At dele projektet op i mindre dele er også en fordel.
Det er vigtigste er, at du sætter dig ind i Eqqumiitsuliornermut Aningaasaateqarfiks (Grønlands Kunstfonds) formål og dens krav til dig og dit projekt.
Har du MitID, kan du udfylde et elektronisk ansøgningsskema om tilskud, vedhæfte nødvendige bilag og ansøgning indsendes online.
Har du ikke MitID, kan du udfylde et ansøgningsskema og sende den udfyldte ansøgningsskema sammen med nødvendige bilag til kultur@nanoq.gl
Klik her for at hente ansøgningsskema til kunstneriske arbejdslegater.
Bemærk
Du kan ikke sende ansøgning på fax.
Der er sagkyndige som vurderer inden for deres respektive kunstområde de indkomne ansøgninger og laver på baggrund heraf indstillinger til Eqqumiitsuliornermut Aningaasaateqarfiks (Grønlands Kunstfonds) bestyrelse om tildeling af tilskud, herunder om tilskuddets form, størrelse, og tidsrum.
Bestyrelsen tildeler tilskud på baggrund af indstillinger fra de sagkyndige. Bestyrelsen er ikke bundet af de sagkyndiges indstillinger.
Der går mindst 6 uger, før din ansøgning er færdigbehandlet. Du skal derfor sørge for at få afklaret eventuelle spørgsmål og søge tilskud i god tid, inden du skal bruge pengene. Overholder du ikke ansøgningsfristen vil du som regel få afslag.
Din kan forvente udbetaling af arbejdslegater 2 måneder efter bevilling.
Har du modtaget arbejdslegater har du pligt til at indsende et rapport senest 3 måneder efter projektets gennemførelse til Eqqumiitsuliornermut Aningaasaateqarfik (Grønlands Kunstfond).
Legaterne kan kræves tilbage, hvis pengene ikke anvendes til at udføre kunstnerisk virke.
Bevilgede tilskud kan kræves helt eller delvist tilbagebetalt, hvis:
- du som tilskudsmodtager, ikke længere opfylder betingelserne for at kunne modtage tilskud.
- du som tilskudsmodtager, ikke efterkommer eventuelle vilkår for tilskudsbevillingen.
- du som ansøger har afgivet urigtige oplysninger.
- du som tilskudsmodtager, har nægtet at fremsende relevante oplysninger, herunder rapport.
Ansøgningsfristerne er 1. februar, 1. maj, 1. august og 1. november.
Du kan ikke klage over Eqqumiitsuliornermut Aningaasaateqarfiks (Grønlands Kunstfonds) afgørelser til en anden administrativ myndighed, men du kan indbringe sagen for domstolene.