Idrætshaller
Idrætshaller er enten selvejende institutioner eller ejet af kommunen. Om dagen bruges hallen af diverse institutioner som f.eks. skoler og ældreforeninger. Når hallen ikke anvendes af disse institutioner – det vil som regel sige om eftermiddagen, om aftenen og i weekenderne – kan diverse idrætsforeninger leje hallen.
Inden sæsonen starter i juli eller august laver kommunens fagudvalg sammen med hallen og idrætsforeningerne et skema over de faste idrætsaktiviteter i hallen. Skemaet gælder for 1 år ad gangen og viser, hvornår de forskellige idrætsforeninger har lejet hallen.
Idrætshallen bruges også til større kulturelle arrangementer, som slås op løbende. Det kan f.eks. være:
- Koncerter
- Teater og skuespil
- Messer og udstillinger
Vil du gerne leje hallen, f.eks. til at arrangere en koncert, skal du henvende dig til halinspektøren som kan fortælle, hvad du skal gøre.
Fodboldbaner
Fodboldbanerne er kommunalt ejet. Det betyder:
- At kommunen har ansvaret for drift og vedligeholdelse af fodboldbanen
- At det er gratis at bruge fodboldbanerne