airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Driftstilskud – Ansøgning

Generelt 

Naalakkersuisut yder som generel produktionsstøtte et årligt driftstilskud til landsdækkende, trykte medier, der har til formål at fremme formidling af samfundsmæssige oplysninger, den demokratiske debat og alsidighed i mediebilledet.

Driftstilskuddet er rettet mod etablerede trykte medier, som for eksempel aviser og magasiner, dvs. medier der udkommer i papirformat.

Driftstilskud dækker udgifter til løbende drift, herunder udgifter til personale og lokaler.

Betingelser for at ansøge 

Det er en betingelse for modtagelse af tilskud, at:

  1. mediet har hjemsted i Grønland,
  2. mediet i hele støtteperioden har en ansvarshavende redaktør,
  3. mediet har redaktionelle medarbejdere, som sammen med den ansvarshavende redaktør har et samlet timetal, der udgør mindst 3 årsværk, medmindre ansøgeren har opstartet sin virksomhed i ansøgningsåret eller inden ansøgningsåret,
  4. udgivelserne indeholder selvstændigt journalistisk bearbejdet stof, som primært omhandler politiske, samfundsrelaterede og kulturelle temaer, hvor mindst halvdelen af indholdet består af redaktionelt stof, hvori ikke medregnes reklamer, i form af artikler inden for et bredt emneområde og med fokus på behandling af aktuelt nyhedsstof,
  5. udgivelserne henvender sig til en bred kreds af brugere og ikke alene mod bestemte erhvervs- eller faggrupper, medlemmer af arbejdstager-, arbejdsgiver- eller brancheorganisationer, politiske partier eller ansatte i forskellige institutioner, og
  6. udgivelserne som minimum foreligger på grønlandsk.

Ansøger skal yderligere opfylde disse betingelser:

  • Mediet skal udkomme i trykt form
  • Mediet udkommer mindst 1 gang månedligt
  • Mediet udkommer i hele landet

Takster 

Det er gratis at søge.

Hvis du vil aflevere din ansøgning (Hvis du ikke har MitID) 

Vil I søge om driftstilskud, skal I udfylde et ansøgningsskema.

I skal sende den udfyldte blanket sammen med nødvendige bilag til Departement for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke.

Klik her for at hente ansøgningsskema til driftstilskud.

Bemærk
I kan ikke sende ansøgning på fax.

Arbejdsgang for sagsbehandling 

  1. Sekretariatet modtager ansøgning om driftstilskud
  2. Sekretariatet gennemgår om ansøgningen indeholder den rette dokumentation
  3. Sekretariatet gennemgår om ansøgningen lever op til de juridiske krav
  4. Sekretariatet indstiller til endelig behandling og afgørelse
  5. Ansøgningen afgøres af Naalakkersuisut

Frister 

Ansøgningen om driftstilskud skal være modtaget i perioden 14. november til og med 1. december i det kalenderår, som ansøgningen omhandler (støtteåret).

Klage 

Du kan ikke klage over afgørelsen til ansøgningen, men du kan indbringe afgørelsen for domstolene.
Uddannelse, Kultur, Idræt, og Kirke
Imaneq 4
Postboks 1029
3900 Nuuk

Telefon: (+299) 34 50 00
E-mail: ikin@nanoq.gl
Hjemmeside: www.naalakkersuisut.gl