airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Dit ansvar som Forældremyndighedsindehaver samt barnets ansvar

Når kommunen har modtaget en underretning om bekymring for et barns udvikling, trivsel og sundhed, kan sagsbehandler i kommunen indkalde barnets forældre til forældreansvarssamtale og barnet til en børneansvarssamtale.

Generelt 

Når kommunen har modtaget en underretning om bekymring for et barns udvikling, trivsel og sundhed, kan sagsbehandler i kommunen indkalde barnets forældre til forældreansvarssamtale og barnet til en børneansvarssamtale.

Formålet med en forældreansvarssamtale er at opnå et samarbejde med forældrene om i fællesskab at støtte op om barnets trivsel, sundhed og udvikling.

Børneansvarssamtalens formål er, at vi samarbejder om en forbedring af din udvikling, trivsel og sundhed. Du og dine forældre vil samarbejde med kommunen om at forebygge og bryde negative adfærdsmønstre hos dig, og der vil angives pligter til dig selv og din forældre.

Forældreansvarssamtale 

Dit barn har ret til omsorg og tryghed. Dit barn skal behandles med respekt, og må ikke udsættes for fysisk eller psykisk vold, eller andre former for omsorgssvigt. Du kan træffe valg ud fra dit barns interesse og behov.

Børn og unge er under deres forældres myndighed, medmindre de har indgået ægteskab.
Du har som forældremyndighedsindehaver forældreansvar for dit barn. Hvis kommunen har modtaget underretning omkring dit barn, kan du blive indkaldt til forældreansvarssamtale.

Bekymringen kan handle om, at:

  1. dit barn har et højt skolefravær, eller ikke opfylder undervisningspligten.
  2. dit barn har begået kriminalitet.
  3. dit barn har alvorlige adfærds- eller tilpasningsproblemer.
  4. du som forælder nægter at samarbejde med kommunen om løsning af dit barns problemer.
    En samtale om forældreansvar handler om, at forældre har ansvar for deres barn, og hvilke pligter det forventes, at forældemyndighedsindehaveren lever op til. Formålet med samtalen mellem forældre og kommunen er end videre at samarbejde om at forebygge og bryde negative adfærdsmønstre hos barnet.

Samtalen kan have et primært motiverende sigte, med henblik på, at forældremyndighedsindehaveren for eksempel sørger for, at deres barn kommer i skole eller dagtilbud, deltager i forældremøder, deltager i et forældreprogram og deltager i møder med relevante myndigheder om løsningen af barnets problemer.

Det vil sige, at formålet med at anvende forældreansvarssamtale er at samarbejde om i fællesskab at støtte barnets udvikling, trivsel og sundhed.
Bekymringen for dit barn kan være, at der er en risiko for, at dit barns udvikling eller trivsel er i fare, og at du som forælder, ikke lever op til dit forældreansvar.
Forældreansvarssamtalen skal resultere i, at der angives en eller flere konkrete pligter for dig som forældremyndighedsindehaver, som vil bidrage til en løsning af dit barns problem.

Børneansvarssamtale 

Hvis du er et barn mellem 12 og 17 år, har du et børneansvar, dvs. at du også har et ansvar for dig selv og dine handlinger. Hvis kommunen har modtaget en underretning om bekymring for din udvikling, trivsel og sundhed kan kommunen indkalde dig til børneansvarssamtale.

Som barn har du rettigheder, men du har også et medansvar for dig selv og dine handlinger.
Det kan være, at du ikke passer din skole, at du begår kriminalitet, eller at du har adfærds- eller tilpasningsproblemer. Du kan derfor blive indkaldt til børneansvarssamtale i din kommune, med det formål at indgå i samarbejde om at forbedre din trivsel, sundhed og udvikling.

Du, dine forældre og kommunen vil samarbejde om at forebygge og bryde negative adfærdsmønstre hos dig, og der vil angives pligter til dig selv og dine forældre, med henblik på at opnå det, som er bedst for dig.
Børneansvarssamtalens formål er ligeledes, at du bliver partshørt om et eventuelt behov for støtte til at løse dine problemer.

Læs også

Socialstyrelsen
Postboks 1755
P.H. Lundsteensvej 2
3900 Nuuk

E-mail: iass@nanoq.gl
Telefon: (+299) 34 50 00
Alle hverdage 09.00 - 16.00