Stenbiderfiskeriet i Kangaatsiaq og Diskobugten starter på tirsdag

26.04.2018
30. april 2018

 

 

Fiskeriet efter stenbider starter tirsdag den 1. maj i forvaltningsområde 1Ba og 1a.

 Forvaltningsområde 1Ba går fra Nordre Isortoq til Qasigiannguit. Forvaltningsområde 1a er fra Qasigiannguit og nordover.

 Kvoten for i år er på 91 tons rogn for 1Ba og 84 tons rogn for 1a.

 Den samlede kvote for hele Vestgrønland er 1.300 tons stenbiderrogn fordelt på syv forvaltningsområder.

 Sidste mulige indhandlingsdag i 1Ba og 1a bliver onsdag den 13. juni, med mindre kvoten opfiskes tidligere.

 I så fald vil det blive meddelt, at fiskeriet stoppes. Overskydende kvote vil overføres til næste forvaltningsområde.

 Kontaktperson: John Biilmann, AC-fuldmægtig, Departementet for Fiskeri og Fangst. Mail: apn@nanoq.gl